Samarbejde og støtte
I Rolighedsklasserne arbejder vi tæt sammen med forældrene for at sikre eleverne den bedst mulige skoledag. Vi prioriterer kommunikationen med forældrene, da det er grundlaget for trivsel for både børn og voksne. Vi har desuden en fast tilknyttet PPR-psykolog, som vi løbende sparrer med i forhold til elevernes udvikling.
Vi samarbejder med kommunens KUI-vejledere og arbejder aktivt med brobygning, praktik i det lokale erhvervsliv og virksomhedsbesøg så eleverne er bedst muligt klædt på til næste skridt i livet.